Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 15:12-26 Danske Bibel 1871 (DA1871)

12. Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.

13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.

14. Men der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.

15. Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.

16. Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.

17. Men han gik i sig selv og sagde; hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.

18. Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet mod Himmelen og for dig,

19. og er ikke længere værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.

20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham og ynkes inderligen og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.

21. Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og for dig og er ikke længere værd at kaldes din Søn.

22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;

23. og henter den fødede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.

24. Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.

25. Men hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.

26. Og han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 15