1. Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2. Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne annammer Syndere og æder med dem.
3. Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4. hvilket Menneske af Eder, som har hundrede Faar og har tabt eet af dem, forlader ei de ni og helvfemsindstyve i Ørken og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
5. Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6. Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg har findet mit Faar, som var tabt.
7. Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, men end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9. Og naar hun har findet den, sammenkalder hun Veninder og naboesker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg har fundet den penning, som jeg tabte.