Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 14:13-29 Danske Bibel 1871 (DA1871)

13. Men naar du gjør et Gjestebud, da byd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde:

14. saa skal du være salig; thi de have Intet at betale derfor; men det skal igjengives dig i de Retfærdiges Opstandelse.

15. Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: salig er den, som kommer tilbords i Guds Rige.

16. Men han sagde til ham: der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og bød Mange.

17. Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time at sige til de Budne: kommer; thi nu ere alle Ting beredte.

18. Og de begyndte alle eendrægteligen at undskylde sig. Den Første sagde til ham: jeg har kjøbt en Ager og har fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt.

19. Og en Anden sagde: jeg har kjøbt fem Par Øxen, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt.

20. Og en Anden sagde: jeg tog mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21. Og den Tjener kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: gak hurtig ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.

23. Og Herren sagde til Tjeneren: gak ud paa Veiene og ved Gjerderne og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.

24. Thi jeg siger Eder, at ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.

25. Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26. dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.

27. Og hvo som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel.

28. Thi hvo iblandt Eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først og beregner Bekostningen, om han har, hvad der hører til at fuldføre det med,

29. at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ei kan fuldende det, Alle, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 14