Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 10:7-25 Danske Bibel 1871 (DA1871)

7. Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.

8. Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes;

9. og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder.

10. Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:

11. vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige har været nær hos Eder.

12. Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag end denne Stad.

13. Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrys og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.

14. Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder.

15. Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.

16. Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo som mig foragter, foragter den, som mig udsendte.

17. Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn.

18. Men han sagde til dem: jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.

19. See, jeg giver Eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner og over al Fjendens Kraft, og slet Intet skal skade Eder.

20. Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige: men glæder Eder mere, at Eders Navne ere Skrevne i Himlene.

21. I den samme Stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult disse Ting for de Vise og Forstandige og aabenbaret de Umyndige dem. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.

22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.

23. Og han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed og sagde til dem: salige ere de Øine, som see det, I see.

24. Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.

25. Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 10