23. Og han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed og sagde til dem: salige ere de Øine, som see det, I see.
24. Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.
25. Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
26. Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du?
27. Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og afdin ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind og din Næste som dig selv.
28. Men han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.
29. Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: hvo er da min Næste?
30. Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
31. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
32. Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi.
33. Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
34. Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham.