21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvo der har aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham, han maa selv svare for sig.
22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, skulle denne blive udelukt af Synagogen.
23. Derfor sagde hans Forældre: han er gammel nok, spørger ham selv.
24. Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham; giv Gud Æren; vi vide, at hiint Menneske er en Synder.
25. Da svarede han og sagde: om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, nu seer.
26. Men de sagde til ham igjen: hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
27. Han svarede dem: jeg har allerede sagt Eder det, og I hørte ikke derefter. Hvorfor ville I høre det igjen? ville I og vorde hans Disciple?
28. Da skjældte de paa ham og sagde: du er hans Discipel, men vi ere Moses' Disciple.