13. Da sagde Pharisæerne til ham: du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.
14. Jesus svarede og sagde til dem: om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed hvorfra jeg Kom, og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaaer hen.
15. I dømmer efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.
16. Men dersom jeg dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig.
17. Men der er og skrevet i Eders Lov, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18. Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig.
19. Derfor sagde de til ham: hvor er din Fader? Jesus svarede: hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader.
20. Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; dog greb Ingen ham, fordi hans Time var ikke endnu kommen.
21. Da sagde Jesus atter til dem: jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i Eders Synd; hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme.
22. Da sagde Jøderne: mon han vil slaae sig selv ihjel, fordi han siger: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme?
23. Og han sagde til dem: I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24. Derfor har jeg sagt Eder, at I skulle døe i Eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at det er mig, skulle I døde i Eders Synder.
25. Derfor sagde de til ham: hvo er du? Og Jesus sagde til dem: just det, som jeg siger Eder.
26. Jeg har Meget at tale og dømme om Eder; men den, som mig udsendte, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det siger jeg for Verden.
27. Men de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.