28. Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.
29. Men jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig.
30. Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
31. Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne har gjort?
32. Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33. Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte.
34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.
35. Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36. Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?
37. Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke.
38. Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.
39. (Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)
40. Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet.