Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 5:5-20 Danske Bibel 1871 (DA1871)

5. Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.

6. Der Jesus saae ham ligge og vidste, at han allerede havde ligget lang Tid, sagde han til ham: vil du vorde sund?

7. Den Syge svarede ham: Herre! jeg har Ingen, som kan bringe mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden før jeg.

8. Jesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak.

9. Og strax blev Mennesket sundt og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

10. Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen.

11. Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak.

12. Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak?

13. Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet.

14. Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.

15. Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham sund.

16. Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat.

17. Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.

18. Derfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

19. Derfor svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, som han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.

20. Thi Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det, han selv gjør, og han skal vise ham større Gjerninger, end disse, at I skulle forundre Eder.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 5