Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 5:31-47 Danske Bibel 1871 (DA1871)

31. Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

32. Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

33. I have sendt til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

34. Men ikke fra et Menneske henter jeg Vidnesbyrd; dog dette siger jeg, paa det I skulle frelses.

35. Han har et brændende og skinnende Lys; men I have til en Tid villet fryde Eder ved hans Lys.

36. Men jeg har et større Vidnesbyrd end Johannes'; thi de Gjerninger, som Faderen har givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

37. Og Faderen, som har udsendt mig, har selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst eller seet hans Skikkelse.

38. Og I have ikke hans Ord blivende i Eder; thi den, som han har udsendt, ham troe I ikke.

39. I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig.

40. Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet.

41. Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

42. men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder.

43. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, han skulle I annamme.

44. Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke?

45. Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.

46. Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han har skrevet om mig.

47. Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 5