32. Men han sagde til dem: jeg har Mad at æde, den I ikke kjende.
33. Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen har bragt ham Noget at æde?
34. Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
35. Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
36. Og hvo som høster, saaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
37. Thi herudi er hiint Ord fandt: En saaer, og en Anden høster.
38. Jeg har udsendt Eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
39. Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han har sagt mig alt det, jeg har gjort.
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange Flere troede for hans tales Skyld.
42. Og de sagde til Kvinden: vi tro nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.
43. Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.
45. Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
46. Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, vor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47. Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.
48. Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.