28. Da lod Kvinden sit Vandkar staae og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:
29. kommer, seer et Menneske, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon denne ikke være den Christus?
30. Da gik de ud af Staden og kom til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester æd!
32. Men han sagde til dem: jeg har Mad at æde, den I ikke kjende.
33. Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen har bragt ham Noget at æde?
34. Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
35. Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
36. Og hvo som høster, saaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.