1. Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
2. Han kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
3. Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.
4. Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?
5. Jesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige.
6. Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand.
7. Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny.
8. Veiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra detkommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden.
9. Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee?
10. Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
11. Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
12. Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske?
13. Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
14. Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,
15. paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.