1. Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
2. Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og kastede en Purpurklæde om ham og sagde:
3. hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.
4. Da gik Pilatus atter ud og sagde til dem: see, jeg fører ham hid ud til Eder, at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.
5. Da gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: see, hvilket Menneske!
6. Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: tager I ham og korsfæster ham: thi jeg finder ikke Skyld hos ham.
7. Jøderne svarede ham: vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han har jgort sig selv til Guds Søn.
8. Der Pilatus da hørte den Tale, frygtede han mere.
9. Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesus: hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar.
10. Da siger Pilatus til ham: taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg har Magt til at korsfæste dig, og at jeg har Magt til at lade dig løs?
11. Jesus svarede: du havde aldeles ingen Magt mod mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor har den, som overantvordede mig til dig, større Synd.
12. Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.
13. Der Pilatus hørte disse Ord, da førte han Jesus ud og satte sig paa Domstolen paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Hebraisk Gabbatha;
14. men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den sjette Time; og han siger til Jøderne: see, Eders Konge!
15. Men de raabte: bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: skal jeg korsfæste Eders Konge? De Ypperstepræster svarede: vi have ingen Konge uden Keiseren.
16. Derfor overantvordede han ham da til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesus og førte ham bort.
17. Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, og hedder paa Hebraisk Golgatha,
18. hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, een paa hver Side, men Jesus midtimellem.
19. Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge.
20. Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven paa Hebraisk, Græsk og Latin.
21. Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: skriv ikke: den Jødernes Konge; men: han sagde: jeg er Jødernes Konge.
22. Pilatus svarede: hvad jeg skrev, det skrev jeg.
23. Der nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Parter, for hver Stridsmand en Part, ligeledes og Kjortlen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igjennem.
24. Da sagde de til hverandre: lader os ikke sønderskære den, men lodde om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: de delede mine Klæder iblandt sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
25. Men der stode ved Jesu Kors hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas' Hustru, og Maria Magdalene.
26. Der Jesus da saae sin Moder og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Kvinde! see, det er din Søn.
27. Derefter siger han til Disciplen: see, det er din Moder. Og fra den Time tog Disciplen hende hjem til Sit.
28. Derefter da Jesus vidste, at alting var fuldbragt. paa det Skriften skulde fuldkommes, sagde han: jeg tørster.
29. Men der stod et Kar fuldt af Eddike; og de fyldte en Svamp med Eddike og satte den paa en Isopstengel og holdt den til hans Mund.
30. Der nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: det er fuldbragt; og bøiede Hovedet og opgav Aanden.
31. Men paa det Legemerne ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over, (efterdi det var Beredelsens Dag, thi denne Sabbatsdag var stor), bade Jøderne Pilatus, at deres Been maatte brydes, og de nedtages.
32. Da kom Stridsmændene og brøde Benene paa den Første og den Anden, som vare korsfæstede med ham.
33. Men da de kom til Jesus, og de saae, at han var allerede død, brøde de ikke hans Been.
34. Men een af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og strax udgik Blod og Vand.
35. Og den, der har seet, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og den Samme veed, at han siger Sanden, paa det I skulle troe.
36. Thi disse Ting skete, at Skriften skulde fuldkommes: hans Been skal ikke sønderbrydes.
37. Og atter paa et andet Sted siger Skriften: de skulle see, i hvilken de have stunget.
38. Men Joseph af Arimathæa (som var en Jesu Discipel, dog lønligen, af Frygt for Jøderne), bad derefter Pilatus, at han maatte nedtage Jesu legeme, og Pilatus tilstedte det. Da kom han og nedtog Jesu Legeme.
39. Men og Nicodemus, han, som tilforn var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte Myrrha og Aloe sammenblandede, henved hundrede Pund.
40. Da toge de Jesu Legeme og bandt det i Lindklæder med dyrebare Salver, som Jødernes Skik er at flye Lig til Jorde.
41. Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt.
42. Der lagde de da Jesus for Jødernes Beredelsesdags Skyld, efterdi Graven var nær.