2. De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, at ham viser Gud en Dyrkelse.
3. Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
4. Men dette har jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder.
5. Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen?
6. Men fordi jeg har talet dette til Eder, har Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte.
7. Men jeg siger Eder sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder.
8. Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom,
9. om Synd, fordi de troe ikke paa mig;
10. men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;
11. men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
12. Jeg har endnu meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det.
13. Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder.
14. Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder.
15. Alt hvad Faderen har, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder.