4. Bliver i mig, da bliver og jeg i Eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Træet, saa kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
5. Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
6. Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
7. Dersom I blive i mig og mine Ord blive i Eder, da beder om hvadsomhelt I ville, og det skal vederfares Eder.
8. Derudi forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
9. Ligesom Faderen har elsket mig, saa har jeg og elsket Eder; bliver i min Kjærlighed!
10. Dersom I holde mine Befalinger, Skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
11. Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen.
12. Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder.
13. Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
14. I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.
15. Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder.
16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.
17. Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre.
18. Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder.
19. Vare I af Verden da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg har udvalt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder.