Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 15:10-21 Danske Bibel 1871 (DA1871)

10. Dersom I holde mine Befalinger, Skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.

11. Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen.

12. Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder.

13. Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.

14. I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.

15. Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder.

16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.

17. Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre.

18. Dersom Verden hader Eder, da vider, at den har hadet mig førend Eder.

19. Vare I af Verden da vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg har udvalt Eder af Verden, derfor hader Verden Eder.

20. Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge Eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde Eders.

21. Men alt dette skulle de gjøre Eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig har udsendt.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 15