29. Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: en Engel talede til ham.
30. Jesus svarede og sagde: denne Røst skete ikke for min Skyld, men for Eders Skyld.
31. Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste udstødes.
32. Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.
33. (Men han sagde dette, for at betegne, hvad Død han skulle døe.)
34. Folket svarede ham: vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen, og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? hvo er denne Menneskens Søn?
35. Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos Eder. Vandrer, den Stund I have Lyset, at Mørket ikke skal overfalde Eder! Og hvo som vandrer i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
36. Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Dette talede Jesus og gik bort og skjulte sig for dem.
37. Men alligevel han have gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38. at Esaias den Prophets Tale skulde fuldkommes, som han har sagt: Herre! hvo troede det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
39. Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
40. han har forblindet deres Øine, og forhærdet deres Hjerter, at de ikke skulde see med Øinene og forstaae med Hjertet og omvende sig, og jeg maatte helbrede dem.
41. Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
42. Dog alligevel troede mange ogsaa af de Øverste paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukte af Synagogen;
43. thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
44. Men Jesus raabte og sagde: hvo som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig har udsendt.
45. Og hvo som seer mig, seer den, som mig har udsendt.