5. Saaledes er og Tungen et lidet lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6. Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt voreLemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv fat i Brand af Helvede.
7. Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige natur;
8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9. Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10. Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være.
11. Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beesk?
12. Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.