2. Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser.
3. Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed;
4. men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet.
5. Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham.
6. Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret.
7. Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren;
8. en tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie.
9. Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
10. men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs.