4. Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abrahham endog gav Tiende af Byttet.
5. Nu have vel de af Levi Børn, som annammede Præstedømmet, Befaling at tage Tiende fter Loven af Folket, det er af deres Brødre, alligevel disse ere udkomne af Abrahams Lænd;
6. men den, som ikke regnes i deres Slægt, tog Tiende af Abrahsm og velsignede den, som havde Forjættelserne.
7. Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.
8. Og her tage dødelige Mennesker Tiende; men der er den, om hvem der vidnes, at han lever.
9. Ja, at jeg saa skal sige, endog levi som tager Tiende, har ved Abraham givet Tiende;
10. thi han vedvar endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.
11. Hvis der altsaa var Fuldkommelse ved det levitiske Præstedømme, (thi til dette var Folket lovbundet,) hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Aarons Viis?
12. Naar Præstedømmet omskiftes, skeer jo og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.
13. Og han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen har taget vare paa Alteret.
14. Thi det er vitterligt, at vore Herre er oprunden af Juda, for hvilken Stamme Moses Intet har forordnet om Præstedømmet.
15. Og dette bliver end ydermere klart deraf, at der i Lighed med Melchisedek opstaaer en anden Præst,