31. Det for forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
32. Kommer de forrige Dage i hu, i hvilke I, efterat I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser,
33. idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar.
34. Thi baade have I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede Eder med Glæde deri, atman røvede Eders Gods, vidende, at I have i Eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
35. kaster derfor ikke Eders Frimodighed bort, hvilken har en stor Belønning;
36. thi I have Taalmodighed behov at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
37. Thi der er endnu kun en liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
38. Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen udddrager sig, har min Sjæl ikke Behagelighed i ham.
39. Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.