16. denne er den pagt, som jeg vil gjøre med dem efter disse Dage, siger Herren: jeg vil give mine Love i deres Hjerter og skrive dem i deres Sind;
17. da siger han: og jeg vil ikke mere ihukomme deres synder og deres Overtrædelser.
18. Men hvor disse ere forladte, der behøves ikke mere Offer for Synden.
19. Efterdi vi da, Brødre! have Frihed til at indgaae i Helligdommen ved Jesu Blod,
20. hvortil han indviede os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød,
21. og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus:
22. da lader os træde frem med et sanddru Hjerte, i Troens fulde Forvisning, Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet aftvættet med reent Vand.
23. Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;
24. og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, det saa meget des mere, som I see, at Dagen nærmer sig.
26. Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
27. Men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
28. Naar Nogen har brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners udsagn:
29. hvor meget værre Straf, mene I, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn med Fødder og ringeagter pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaaner Naadens Aand?
30. Thi vi kjende den, som har sagt: mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.
31. Det for forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
32. Kommer de forrige Dage i hu, i hvilke I, efterat I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser,
33. idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar.