1. Thi Loven, som har ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, fuldkommen forsone dem, som dermed fremkomme.
2. Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.
3. Men ved Offrene skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
4. Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.
5. Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagt-Offer og Mad-Offer vilde du ikke, menet Legeme beredte du mig;
6. Brænd-Offere og Synd-Offere havde du ikke Behagelighed til.