21. Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?
22. Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er den Christus.
23. Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.
24. Men Saulus fik deres Efterstræbelse at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham.
25. Men Disciplene toge ham om Natten og nedhissede ham over Muren i en Kurv.
26. Men der Saulus kom til Jerusalem, forsøgte ham at holde sig nær til Disciplene; og de frygtede alle for ham og troede ikke, at han var en Discipel.
27. Men Barnabas tog ham til sig go førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.
28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,
29. og lærte frimodigen i den Herres Jesu Navn, og han talede og tvistede med Hellenisterne; men de toge sig for at slaae ham ihjel.
30. Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham videre til Tarsus.