15. Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;
16. thi jeg vil vise ham, hvor meget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.
17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, at hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand.
18. Og strax faldt det fra hans Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme og stod op og blev døbt.
19. Og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene i Damascus.
20. Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn.
21. Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?
22. Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er den Christus.
23. Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.
24. Men Saulus fik deres Efterstræbelse at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham.
25. Men Disciplene toge ham om Natten og nedhissede ham over Muren i en Kurv.
26. Men der Saulus kom til Jerusalem, forsøgte ham at holde sig nær til Disciplene; og de frygtede alle for ham og troede ikke, at han var en Discipel.