51. I haarde Halse og Uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig Aand; som Eder Fædre, saa og I.
52. Hvilken af Propheterne forfulgte ikke Eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den retfærdiges tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne;
53. I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!
54. Men der de hørte dete, skar det dem i deres Hjerte, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55. Men som han var fuld af den Hellig Aand, skuede han op mod Himmelen og saae Guds Herlighed og Jesus staaende hos Guds høire Haand.
56. Og han sagde: see, jeg seer Himlene aabnede, og Menneskens Søn staaende ved Guds høire Haand.
57. Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren og stormede samdrægteligen ind paa ham.
58. Og de stødte ham ud udenfor Staden og stenede ham, og Vidnerne lagde deres klæder af ved en ung Mands Fødder, som hedte Saulus.
59. Og de stenede Stephanus, som bad og sagde: Herre Jesus, annam min Aand!
60. Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd! Ogsom han dette sagde, sov han hen.