13. Og anden gang blev Joseph kjendt af sine Brødre, og Josephs Slægt blev kundbar for Pharao.
14. Men Joseph sendte hen og lod kalde sin Fader Jakob og al sin Slægt til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15. Men Jakob drog ned til Ægypten, og han døde og vore Fædre.
16. Og de bleve førte hen til Sichem og lagte i den Grav, som Abraham kjøbte for Penge af Amoritterne i Sichem.
17. Men der den Forjættelsens Tid nærmede sig, hvilken Gud havde sværet Abraham, voxte Folket og formeredes i Ægypten,
18. indtil en anden Konge opstod, som ikke havde kjendt Joseph.
19. Han brugte Trædskhed mod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, idet han lod deres smaa Børn sætte ud, at de ikke skulde formeres.
20. Paa den Tid blev Moses født, et deiligt Barn for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Huus.
21. Men der han var udsat, tog Pharaos Datter ham op og opfostrede ham sig selv til en Søn.
22. Og Moses blev oplært i al Ægyptens Viisdom; men han var mængtig i Ord og Gjerninger.
23. Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre Israels Børn.
24. Og der han saae En lide Uret, beskjermede han ham og hevnede hans uret, som blev ilde medhandlet, idet han slog Ægypteren ihjel.
25. Men han meente, at hans Brødre, skulde forstaaet, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26. Men den anden dag traf han Nogle, som trættedes, og formanede dem til Fred, sigende: I Mænd! I ere Brødre, hvi gjøre I hverandre Uret?
27. Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: hvo har sat dig til en Øveste og Dommer over os?
28. Vil du slaae mig ihjel, ligesom du igaar ihjelslog Ægypteren?
29. Men Moses flyede for denne Tales Skyld og blev en Udlænding i Midians Land, hvor han avede to Sønner.