10. Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.
11. Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over alle, som dette hørte.
12. Men der skete mange Ting og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; ogde vare alle samdrægteligen i Solomos Buegang.
13. Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem; dog Folket ophøiede dem.
14. Men der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,
15. saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Lodbænke, paa det, naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
16. Men selv fra de omliggende Stænder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og dem, som vare plagede af urene Aander, hvilke alle bleve helbredte.
17. Men den Ypperstepræst stod op og alle de, som vare med ham (nemlig Sadducæernes Sect), og de bleve fulde af Nidkjærhed.
18. Og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.
19. Men Herrens Engel oplod Fængslets Dør om Natten og førte dem ud og sagde:
20. Gaaer hen og træder frem og taler i Templet alle disse Livsens Ord for Folket.
21. Men der de havde hørt dette, gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der denYpperstepræst kom og de, som vare med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.
22. Men der Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængslet: og de kom tilbage og forkyndte det og sagde: