14. Men I fornægtede den hellige og Retfærdige og bade, at en Morder maatte skjenkes Eder.
15. Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud har opreist fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
16. Og formedelst Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I see og kjende, og Troen formedelst ham har givet denne saadan Helbredelse i alle Eders Paasyn.
17. Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og Eders Øverster.
18. Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.
19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, at Eders Synder maa vare udslettede, paa det Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
20. og han maa sende Eder den Eder forud forkyndte Jesus Christus,
21. hvilken det bør at indtage Himmelen indtil alle Tings Fuldkommelses Tid, hvorom Gud har talet ved alle sine hellige Propheters Mund fra de ældste Dage.
22. Thi Moses sagde til Fædrene: en Prophet skal Herren Eders Gud oprise Eder af Eders Brødre ligesom mig, ham skulle I høre i Alt, hvadsomhelst han monne tale til Eder.
23. Men det skal skee, hver Sjæl, som ikke hører den Prophet, skal udryddes af Folket.
24. Ja, ogsaa alle propheter, fra Samuel af og derefter, saa mange som talede, have og forud forkyndt disse Dage.