1. Men Peter og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bedestunden, som var den niende Time.
2. Og en Mand, som var halt fra Moders Liv, af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldes den skjønne, at tigge Almisse af dem, som gik ind i Templet.
3. Der han saae Peter og Johannes idet de vilde gaae ind i Templet, bad han om Almisse.
4. Da saae Peter tilligemed Johannes stivt paa ham og sagde: see paa os!
5. Og han gav Agt paa dem, efterdi han forventede at faae Noget af dem.
6. Men Peter sagde: Sølv og Guld har jeg ikke, men det, som jeg har, det giver jeg dig: i Jesu Christi Nazaræi Navn, staae op og gak!
7. Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op.
8. Men strax bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring og fulgte med dem i Templet, gik omkring og sprang og lovede Gud.
9. Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
10. Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for den skjønne Tempeldør og tigget; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som han var vederfaret.
11. Der nu den halte, som var helbredet, holdt paa Peter og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var forfærdet.