36. Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad.
37. Men vi vare i Skibet tilsammen to hundrede og sex og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38. Og der de vare blevne mætte af mad, lettede de Skibet og kastede Levenetsmidlerne i Søen.
39. Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Strandbred, hvor de besluttede, om muligt, at sætte Skibet.
40. Og de kappede Ankerne, som de lode blive i Søen, og løsnede tillige Roertougene, og idet et satte Raaseilet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
41. Men de stødte paa en Grund med Dyb paa begge Sider, og der satte de Skibet, og forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.