2. Men vi gik ombord paa et adramytisk Skib, for at seile langs med Asiens Kyster, og vi fore ud; og Aristarchus, en Marcedonier fra Thessalonica, var med os.
3. Og anden Dagen anløb vi Sidon. Og Julius behandlede Paulus mildt og tilstedte ham at gaa til sine Venner og nyde Pleie.
4. Og vi fore bort derfra og seilede under Cypern, fordi Vinden var imod.
5. Og vi seilede over Havet ved Cilicia og Pamphylia og kom til Myra i Lycien.
6. Og der fandt Høvedsmanden et alexandrinsk Skib, som seilede til Italien, og satte os derpaa.
7. Men som Seiladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Vanskelighed naaede Cnidus, (thi Vinden føiede os ikke), holdt vi ned under Creta ved Salmone.
8. Med Vanskelighed seilede vi denne forbi og kom til et Sted, som kaldes Gode-Havne, nær ved Staden Lasæa.
9. Mender nogen Tid var forløben, og Seiladsen nu blev forlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10. I Mænd! jeg seer, at denne Seilads vil blive os til Ulykke og megen Skade, ikke aleneste paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.
11. Men Høvedsmanden troede Styrmanden og Skipperen mere end det, som Paulus sagde.
12. Og der Havnen ikke var bekvem til Vinterleie, besluttede de Fleste at fare bort ogsaa derfra, om de muligen kunde naae hen at overvinde i Phoenix, hvilken er en Havn i Creta, som vender mod Sydvest og Nordvest.
13. Men da en Søndenvind blæste op, meente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og holdt nær under Creta.
14. Men ikke længe derefter reiste sig en heftig Storm imod Øen, den saakaldte nordost-Kuling.
15. Men der Skibet reves bort deraf og ikke kunde dugge op mod Vinden, gave vi det over og dreve.
16. men vi løb under en liden Ø, som klades Claude, og kunde næppe faae Magt over Baaden.