1. Men der det var skeet, at vi havde revet os fra dem og vare komne ud paa Søen, seilede vi lige til Cos, men anden Dag til Rhodus og derfra til Patara.
2. Og der vi fandt et Skib, som vilde gaae til Phonicien, traadte vi derudi og fore bort.
3. Men der vi fik Cypern i Sigte, lode vi den paa venstre Haand, og seilede til Syrien og naaede til Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4. Og da vi fandt Disciple, bleve vi der syv Dage; disse sagde Paulus ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5. Men der vi havde bragt disse Dage til ende, droge vi ud paa vor Reise, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Starandbredden og bade.
6. Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi i Skibet; men de vendte tilbage til Deres.
7. Men vi fuldendte vor Seilads, og kom fra Tyrus til Ptolemais, og hilsede Brødrene, og bleve een Dag hos dem.
8. Anden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi gik ind i Philippus' den Evangelistes Huus, (som var af de syv), og bleve hos ham.
9. Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og Prophetinder.
10. Men der vi bleve der flere Dage, kom en Prophet ned fra Judæa, ved Navn Agabus.
11. Og han kom til os og tog Paulus' Belte, og bandt sine egne Hænder og Fødder og sagde: dette siger den Hellig Aand: den Mand, som dette Belte hører til, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem, og overantvorde ham i Hedningers Hænder.
12. Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
13. Men Paulus svarede: hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke aleneste at bindes, men og at de døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.
14. Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: skee Herrens Villie!
15. Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.