9. Men der sat en ung Karl, ved Navn Eutychus, udi et Vindue; han var falden i en dyb Søvn, der Paulus talede saa længe, og betagen af Søvnen faldt han ned fra tredie Loft og blev tagen død op.
10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: gjører ingen Larm; thi hans Sjæl er i ham.
11. Men han gik op igjen og brød brødet og nød deraf, og talede endnu længe med dem indtil Dagningen, og derpaa drog ham bort.
12. Men de bragte det unge Menneske levende, og vare ikke lidet trøstede.
13. Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus og vilde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han anordnet, da han selv vilde gaae tillands.
14. Men der han kom til os i Assus, toge vi ham ind og kom til Mytilene.
15. Og vi sejlede derfra og kom anden Dagen ligeoverfor Chios; Dagen derpaa lagde vil til Samus, og blev over i Trogilium, og kom næste Dag til Miletus.
16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Ephesus forbi, at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asia; thi han hastede for at være i Jerusalem paa Pintsedagen, om det var ham muligt.
17. Men fra Miletus sendte han til Ephesus, og lod kalde til sig Menighedens Ældste.
18. Men der de kom til ham, sagde ham til dem: I vide, hvorledes jeg har været hos Eder den ganske Tid igjennem, fra den første Dag jeg kom fra Asia,
19. at jeg har tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;
20. hvorledes jeg har Intet forholdet af det, som kunde være nyttigt, at jeg jo forkyndte Eder det og lærte Eder offentligen og i Eders egne Huse,
21. idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesus Christus.
22. Og nu see, tvungen af Aanden drager jeg til Jerusalem, og veed ikke, hvad mig der skal vederfares,
23. uden at den Hellig Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie paa mig.
24. Men jeg agter Intet, holder og ikke mit Liv selv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg har annammet af den Herre Jesus, at forkynde Guds Naades Evangelium.
25. Og nu see, jeg veed, at I alle, iblandt hvilke jeg har vandret og prædiket Guds Rige, ikke mere skulle se mit Ansigt.
26. Derfor vidner jeg for Eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod;
27. thi jeg forholdt ikke, at jeg jo forkyndte Eder alt Guds Raad.