31. Derfor vaager og kommer ihu, at jeg har ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde enhver af Eder med Taarer.
32. Og nu, Brødre! befaler jeg Eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt at opbygge Eder, og at give Eder Arv iblandt alle de Helligede.
33. Jeg har ikke begjeret Nogens Sølv, eller Guld eller Klædebon.
34. Men I vide selv, at disse Hænder havde tjent for min Nødtørft og for dem, som ere med mig.
35. Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Srøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv har sagt: saligt er det at give, hellere end at tage.
36. Og der han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
37. Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt om Paulus' Hals og kyssede ham.
38. Og meest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde see hans Ansigt. Men de ledsagede ham til Skibet.