6. Der denne Lyd hørtes, kom mængden tilsammen og blev bestyrtet thi Enhver havde hørt dem tale med sit eget Maal.
7. Men de forfærdedes alle og forundrede sig og sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?
8. Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget maal, hvorudi vi ere fødte?
9. Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotania, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia,
10. i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Lybiens Egne ved Cyrene, og vi hver boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal.
12. Men de forfærdedes alle og tvivlede og sagde En til den Anden: hvad monne dette være?
13. Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin.
14. Da stod Peter frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord.
15. Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen;