Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 18:9-23 Danske Bibel 1871 (DA1871)

9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke,

10. fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad.

11. Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.

12. Men der Gallion var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus og søgte ham for Domstolen og sagde:

13. denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.

14. Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt, anhøre Eder.

15. Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.

16. Og han drev dem fra Domstolen.

17. Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Synagogens Forstander, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.

18. Men Paulus blev der endnu mange Dage; derefter tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aquilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchrea; thi han havde gjort et Løfte.

19. Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.

20. Men der de bade ham at blive der længere Tid hos dem vilde han ikke samtygge;

21. men han tog Afsked fra dem og sagde: jeg maa endeligen holde denne forestaaende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til Eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.

22. Og han kom til Cæsarea, og han drog op og hilsede Menigheden, og drog ned til Antiochia.

23. Og da han havde ophldt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciple.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 18