6. Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod være over Eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
7. Og han gik bort derfra og kom i Huset til En ved Navn Justus, som frygtede Gud, hvis Huus laae næst op til Synagogen.
8. Men Crispus, Synagog-Forstanderen, troede paa Herren med sit ganske Huus, og mange Corinthier, som hørte til, troede og bleve døbte.
9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke,
10. fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad.
11. Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.
12. Men der Gallion var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus og søgte ham for Domstolen og sagde:
13. denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.
14. Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt, anhøre Eder.
15. Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.
16. Og han drev dem fra Domstolen.
17. Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Synagogens Forstander, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.
18. Men Paulus blev der endnu mange Dage; derefter tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aquilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchrea; thi han havde gjort et Løfte.
19. Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.
20. Men der de bade ham at blive der længere Tid hos dem vilde han ikke samtygge;
21. men han tog Afsked fra dem og sagde: jeg maa endeligen holde denne forestaaende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til Eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.