3. Og efterdi han var af det samme Haandværk, blev han hos dem og arbeidede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.
4. Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.
5. Men der Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden, og vidnede for Jøderne, at Jesus er de Christus.
6. Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod være over Eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
7. Og han gik bort derfra og kom i Huset til En ved Navn Justus, som frygtede Gud, hvis Huus laae næst op til Synagogen.
8. Men Crispus, Synagog-Forstanderen, troede paa Herren med sit ganske Huus, og mange Corinthier, som hørte til, troede og bleve døbte.
9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke,
10. fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad.
11. Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.
12. Men der Gallion var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus og søgte ham for Domstolen og sagde:
13. denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.
14. Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt, anhøre Eder.
15. Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.