4. Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.
5. Men som der blev et opløb, baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, at forhaane og stene dem,
6. og de fik det at vide, undflyede de til Stæderne i Lycaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land.
7. Og de Prædikede der Evangelium.
8. Og der var en mand i Lystra, som maatte sidde, for han havde ingen Magt i Fødderne, men var fra Moders Liv af lam og havde aldrig gaaet.
9. Han hørte Paulus tale; og denne, der han fæstede Øie paa ham og mærkede, at han havde tro til at frelses, sagde med høi Røst:
10. staa ret op paa dine Fødder! Og sprang op og gik.
11. Men der Mængden saae det, som paulus havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne have taget menneskelig Skikke og ere komne ned til os.
12. Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.
13. Men Præsten ved det Jupiters Tempel, som var udenfor deres Stad, bragte Øxne og Krandse for Indgangen og vilde offre tilligemed Folket.
14. Men da Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, Sønderreve de deres Klæder og sprang ind blandt Folket,
15. raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med Eder, og forkynde Eder, at I skulle vende om fra disse forfængelige Guder til den levende, Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem;
16. hvilken i de forbigangne Tider har ladet alle Hedninger vandre i deres egne veie,