1. Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havdeannammet Guds Ord.
2. Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde:
3. du er gaaet ind til Uomskaarne og har ædet med dem.
4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende:
5. jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig.
6. Jeg stirrede paa det og betragtede og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
7. Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd!
8. Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
9. Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud har renset, holde du ikke for ureent.
10. Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.
11. Og see, i et Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig i Cæsarea.
12. Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
13. Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Englen staaende i hans Huus og sigende til ham: send Nogle til Joppe og lade hente Simon med Tilnavn Peter.
14. Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen.
16. Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand.
17. Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?
18. Men der de hørte dette, bleve de rolige og lovede Gud og sagde: saa har Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
19. Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene.
20. Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne og prædikede den Herre Jesus.
21. Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia.
23. Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren.
24. Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren.
25. Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus, og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.
26. Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne.
27. Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia.
28. Og een af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over ganske Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius.
29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, Noget til Hjælp for Brødrene, somboede i Judæa;
30. hvilket de og gjorde og sendte det til de Ældste, ved Barnabas' og Saulus' Haand.