5. paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,
6. Eftersom i da ere Sønner, har Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7. Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus.
8. Vel fandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder.
9. Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf i atter forfra ville gjøre Eder til Trælle?
10. I tage vare paa Dage og maaneder og Tider og Aar.
11. Jeg frygter for Eder, at jeg maaske har arbeidet forgjeves paa Eder.
12. Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; i have ingen Uret gjort mig.
13. Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
14. og for denne Prøvelse i mig Kjød ringeagtede I mig ikke og forhaanede mig ikke, men Iannammede mig som en Guds Engel, som Christus Jesus.
15. Hvor prisede i Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.
16. Et jeg da nu bleven Eders Fjende, fordi jeg siger Eder Sandheden?
17. De ere nidkjære for Eder, dog ikke til det Bedste; men de ville udelukke Eder, at I skulle være nidkjære efter dem.
18. Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.