1. Men jeg siger: saa længe Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;
2. men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3. Saaledes stode og vi, saa længe under Verdens Børnelærdom.
4. Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5. paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,
6. Eftersom i da ere Sønner, har Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7. Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus.
8. Vel fandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder.
9. Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf i atter forfra ville gjøre Eder til Trælle?
10. I tage vare paa Dage og maaneder og Tider og Aar.
11. Jeg frygter for Eder, at jeg maaske har arbeidet forgjeves paa Eder.
12. Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; i have ingen Uret gjort mig.