1. Derfor mine Elskelige Brødre, min Forlængsel, min Glæde og Krone, staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige!
2. Evodia formaner jeg, og Syntyche formaner jeg at være enige i Herren.
3. Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem; thi de have stridt med mig i Evangelium, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog.
4. Glæder Eder i Herren altid; atter sig jeg: glæder Eder!
5. Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær!
6. Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
7. og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus.
8. Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad derer elskeligt, hvad der er godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: derpaa giver Agt.
9. Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører, og Fredens Gud skal være med Eder.
10. Men jeg har høiligen glædet mig i Herren, at I nu omsider have oplivet Eders Omhu for mig; hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøies med det, jeg har.
12. Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og Hvert er jeg vel erfaren baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overlod og at fattes.
13. Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.
14. Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel.