7. saaledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg har Eder i Hjertet, baade under mine Lænker og Evangeliums Forsvar og Stadfæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
9. Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,
10. saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov.
12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til EvangeliumsFremme,
13. saa at mine Lænker for Christi Skyld ere blevne bekjendte i det ganske Palads og for alle de Øvrige,
14. og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt.
15. Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.
16. Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;
17. men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
18. Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.
19. Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand,
20. efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
21. Thi det at leve er mig Christus og at døe en Vinding.
22. Men dersom det at leve i Kjødet skaffer mig Frugt af min Gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge.