8. Derfor, enskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christus befale dig det, som er tilbørligt,
9. saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10. Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
11. som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage.
12. Han annamme du, ham, mit eget Hjerte,
13. hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium.
14. Men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at din Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
15. Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
16. ikke fremdeles som en Træl, men meer som en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
17. Dersom du da anseer mig for din Meddeelagtige, saa annam ham som mig.