8. Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
9. (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed),
10. saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.
12. Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.
13. men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.
14. Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!
15. Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
16. og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
17. Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er.
18. Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,
19. og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte,
20. og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn,
21. og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
22. Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
23. thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører.
24. Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
25. I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26. paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
27. at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.
28. Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv.