7. Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammmets Bryllup er kommet, og hans Brud har smykket sig.
8. Og det blev hende givet at føre sig i rent og skinnende Linklæde; thi Lindklædet er de Helliges Dyder.
9. Og han siger til mig: skriv: salige ere de, som ere kaldede til Lammets Bryllups Nadvere! Og han siger til mig: disse ere de sande Guds Ord.
10. Og jeg faldt ned for hans Fødder at tilbede ham, og han siger til mig: gjør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Jesu Vidnesbyrd er Prophetiens Aand.
11. Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed.
12. Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
13. og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
14. Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde.
15. Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar.
16. Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.