8. Men de mægtede Intet; ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen.
9. Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører den ganske Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10. Og jeg hørte en stærk Røst i Himmelen som sagde: nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og magten han Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
11. Og de have overvundet ham ved Lammets Blod og ved Ordet, de vidnede; og de elskede ikke deres Liv indtil Døden.
12. Derfor fryder Eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee, dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedstegen til Eder; han har stor Vrede, fordi han veed, at han kun har en liden Tid.
13. Og der Dragen saae, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
14. Og den store Ørns tvende Vinger bleve Kvinden givne, at hun skulle flyve til Ørken, til sit Sted, hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
15. Og Slangen skød af sin Mund efter Kvinden Vand som en Strøm for at bortskylle hende med Strømmen.
16. Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
17. Og Dragen forbittredes paa Kvinden og gik bort at føre Krig mod de Øvrige af hendes Sæd, dem, som bevare Guds Befalinger og holde ved Jesu Christi Vidnesbyrd. Og jeg stod paa Havets Stand.